Gibraltar – en klippe, en by eller et land?

Danmark møder Gibraltar i EM-kvalkamp i fodbold torsdag. Men hvad er det egentlig for et “land” vi møder?

Billede af lutz6078 fra Pixabay


Torsdag aften spiller Danmark EM-kvalifikationskamp i fodbold mod Gibraltar. Men hvad er det egentlig for en størrelse, landsholdet skal op imod? Det er ikke blot en klippe, en by eller et land – og ikke blot et miniput-landshold, der er det næstdårligste i Europa ifølge FIFA’s verdensrangliste. Det er et område med sin helt egen historie – splittet mellem Spanien og Storbritannien i en politisk konflikt, der aldrig synes at ville tage en ende.

Hvis du har været på ferie i det sydlige Spanien har du måske besøgt Gibraltar og de 32.000 indbyggere. I hvert fald har du nok set den gigantiske klippe, der ligger som et stort og solidt punktum for Europa ud mod Middelhavet. Blot 32 kilometer fra den marokkanske nordkyst, tårner klippen sig op, og den har altid udgjort et strategisk vigtigt element ud mod Middelhavet. Både forsvarsmæssigt, men også i forhold til at overvåge skibstrafikken ind og ud af Middelhavet.

Her får du først et indblik i Gibraltar som fodbold-nation – og siden i Gibraltars historie som området, der er splittet mellem sig selv, Spanien og Storbritannien.

Fodboldlandsholdet

I fodboldsammenhæng blev Gibraltar medlem af UEFA i 2013 og af FIFA i 2016. Inden da havde Gibraltar spillet uofficielle landskampe og eksempelvis haft sit hyr mod Grønland. Optagelsen i 2013 skete 14 år efter, at Gibraltar første gang udtrykte ønske om optagelse. Dengang stod Spanien i vejen – af frygt for at det også ville åbne for spanske regioner som Baskerlandet og Catalonien. Optagelsen i 2013 skete da også med modstand fra Spanien, der stemte imod som det eneste af to UEFA-lande. Det andet land var Hviderusland, og årsagerne til den hviderussiske modstand er lidt af en gåde, men nok mest af alt et udtryk for, at Hviderusland af og til har behov for at gøre sig bemærket.

Første officielle landskamp gav en overraskende uafgjort mod Slovakiet, men siden er resultat-bogen mest af alt blevet fyldt med nederlag. Enkelte et-måls-sejre er det dog blevet til over lande som Liechtenstein, Malta, Letland og Armenien.

Gibraltar har desuden sin egen liga, hvorfra holdene kan kvalificere sig til de indledende kval-runder til Europa League og Champions League. Turneringer, som holdene dog må se langt efter at nå til gruppespillene i. Gibraltars mesterhold er således rangeret så lavt, at de skal spille kvalifikationskampe for at komme med i den ‘rigtige’ kvalifikationsturnering, og her tabte det regerende mesterhold Lincoln til Kosovo’s mestre. Derfor måtte Lincoln over i Europa League-kvalen, hvor det blev til sammenlagt 4-1 nederlag til Ararat-Armenia.

Landsholdet består stort set kun af spillere fra den hjemlige liga, omend en enkelt spiller, De Barr, optræder for Oviedos reservehold og en anden for Algeciras i de sekundære spanske rækker. De Barr var en af målscorerne, da Gibraltar i november 2018 tabte 2-6 hjemme mod Armenien. Siden den kamp har Gibraltar spillet fem landskampe, der alle er tabt – og uden at Gibraltar har scoret. I den igangværende EM-kvalifikation har de dog begrænset deres nederlag, så de hjemme tabte 1-0 til Irland og på udebane tabte 2-0 til Irland og 3-0 til Georgien.

Gibraltars historie

Gibraltar hører naturligt sammen med Spanien. Men ligesom Spanien har sine knopskud i det nordlige Marokko i form af eksklaverne Ceuta og Melilla, så har Gibraltar også været interessant for andre lande, der gerne ville have kontrol med Middelhavet. I 1704 blev området omkring klippen derfor besat af Storbritannien, og 10 år senere afstod Spanien området som en del af Utrecht-aftalen.

Det har hverken været nemt eller bekvemt for Spanien at have et lille stykke Storbritannien som sin sydspids, og i 1964 krævede Spanien atter fuld kontrol over Gibraltar. Det syntes Storbritannien ikke var verdens bedste idé, og siden har de to lande haft gevaldige politiske uenigheder om Gibraltars tilhørsforhold, mens befolkningen i Gibraltar i 1968 udtrykte størst tilknytning til Storbritannien gennem en folkeafstemning.

I 1996 besluttede NATO, at Spanien måtte varetage Gibraltars militære kontrol, og i 2002 erklærede Storbritannien sig klar til at dele beslutningsdygtigheden over Gibraltar med Spanien. Det havde dog ikke opbakning hos befolkningen i Gibraltar, hvor færre end 200 af de næsten 18.000 vælgere, stemte for, at Storbritannien skulle afgive sin absolutte magt på halvøen.

Siden har konflikten mellem Spanien, Storbritannien og Gibraltar været blusset op flere gange, og den har både skabt røre i politiske og endda kongelige sammenhænge. Aflyste statsbesøg, det spanske kongehus’ afvisning af invitationer fra den britiske Queen Elizabeth – samt udvidet spansk grænsekontrol og økonomiske restriktioner har været blandt de midler, der har været brugt.

I en periode indførte Spanien således kontrol af samtlige biler, der skulle ind og ud af Gibraltar, hvilket betød en ventetid på op mod syv timer ved grænsen, og der har tidligere været spanske forslag om, at det skulle koste 350 kroner at passere grænsen til Spanien fra Gibraltar.

Uenighederne om og i Gibraltar er blusset op igen i forbindelse med det britiske Brexit. I Gibraltar var der meget stort flertal for at Storbritannien skulle blive i EU, for Gibraltars status som britisk bliver vanskeliggjort, når grænsen ikke blot bliver mellem Spanien og Gibraltar/Storbritannien, men endda også en af EU’s ydre grænser.

Hvordan Gibraltars status bliver fremover, når Storbritannien forlader EU, må fremtiden vise. En ting er dog så sikkert som klippen selv – det bliver garanteret ikke uden stridigheder.