155 migranter forcerede Ceuta-hegn

For første gang i et år har afrikanske migranter forceret hegnet ved Ceuta.

For første gang i et år har migranter skabt sig adgang til den spanske eksklave Ceuta, der ligger som en spansk by i det nordlige Marokko.

Et seks meter højt pigtrådshegn adskiller Ceuta fra Marokko, men ifølge EuroNews lykkedes det i alt 155 migranter at forcere hegnet eller snige sig rundt mellem hegnet og havet og skabe sig adgang til Ceuta ad den vej.

Enkelte kom til skade og måtte behandles efter at være kommet i karambolage med pigtråden. Tidligere har den spanske regering fremlagt planer om at fjerne pigtråden og i stedet øge hegnets højde fra seks til ti meter.