Islandsk modstand til Espanyol

Espanyol møder islandske Stjarnan i Europa League-kvalifikationen.

Billede af Ronny K fra Pixabay

Når Espanyol tager hul på kvalifikationen til Europa League, så bliver det mod islandske Stjarnan. Islændingene måtte ud i forlænget spilletid mod Levadia fra Estland, inden adgangen til anden runde i kvalifikationen var i hus.

Stjarnan har den danske forsvarsspiller Martin Rauschenberg i truppen, og han kan se frem til en lidt anden fodboldoplevelse, end den nordatlantiske klub byder på til hverdag.

25. juli spiller de to hold deres første kamp, som finder sted i Barcelona, mens der er returkamp på Island den 1. august.