Madrid genindfører lov mod tung trafik

Omstødt lov mod tung trafik er genindført

Billede af shilin wang fra Pixabay

Efter borgmesterskiftet fra venstrefløjen til højrefløjen i Madrid, er en ny lov, der skulle minimere den tunge trafik i bymidten, blevet trukket tilbage. Det har fået tusindvis af madrilenere på gaden i protest, og nu ser det ud til, at loven atter kommer til at fungere.

Den nye borgmester Martinez-Almeida havde ellers afviklet loven, der betyder bøder hvis man kører ind i den centrale del af byen i tunge køretøjer.

En dommer i Madrid har nu afgjort, at der skal være helt særlige årsager, hvis det nye bystyre skal sætte loven ud af kraft, og derfor er loven gældende, indtil sådanne årsager er godkendt.