Fortsat strejke i Portugal

Portugisiske læger og sygeplejersker fortsætter deres strejke.

Billede af Silas Camargo Silão fra Pixabay

Portugisiske læger og sygeplejersker fortsætter deres strejke på anden uge. Utilfredshed med de generelle forhold i det portugisiske sundhedsvæsen har fået læger og sygeplejersker til at nedlægge arbejdet.

Lægerne kræver, at den portugisiske regering skaber bedre sundhedsvilkår for portugisere generelt. Blandt andet at alle portugisere bør have adgang til egen læge, kortere ventetider og længere konsultationer.

Sygeplejerskerne kræver desuden bedre arbejdsvilkår og muligheder for videreuddannelse.