Galicien – en skarpt skåret udkantsdiamant

Storslået natur, fugtigt og køligt – og ultracharmerende. Galicien er et helt særligt stykke af Spanien.

Foto: Den Spanske Stats Turistbureau i København

Galicien er et fremragende eksempel på, hvor varieret Spanien er. De 17 spanske regioner bør i virkeligheden betragtes som 17 forskellige lande, hvis man skal være retfærdig over for dem. De fleste finder sig godt tilrette som en del af Spanien, mens der i enkelte områder med jævnlige mellemrum popper nationalistiske bevægelser op, der ønsker den enkelte region løsrevet fra Spanien.

Når den slags sker, så er det ofte på grund af utilfredshed med centralmagten i Madrid, og fordi de enkelte områder har deres egen historie, deres egne traditioner og en udpræget regional stolthed. Det gælder også for Galicien, der ikke bare klimatisk og geografisk er i det absolutte udkants-Spanien, men som også kulturelt og historisk er en region, der er noget for sig selv.

Således har Galicien haft forskellige tilhørsforhold gennem tiden, men man har altid fastholdt sin regionale identitet i form af sprog, kultur og tankegang, ligesom mange galiciere ser sig tættere beslægtet med Portugal end med Spanien såvel kulturelt som sprogligt. Men først og fremmest er Galicien Galicien med alle de traditioner, der er bygget op gennem årene – herunder også i forhold til folkemusik, der er mere inspireret af keltiske sækkepiber end af sydspanske flamenco-guitarer.

General Franco var fra Galicien, men det ændrede ikke på, at regionen fik sin selvstyreaftale annulleret under hans styre. Selvom det også indebar, at det galiciske sprog blev forbudt, fortsatte mange med at tale det i hverdagen. Da Franco-styret faldt i 1975 blev det galiciske selvstyre genskabt, og efterfølgende har der af og til været argumenteret for, at området skulle løsrives helt fra Spanien.

Opbakningen til galicisk selvstændighed har dog aldrig været i nærheden af samme niveau som i Catalonien og Baskerlandet, og selvom Bloque Nacionalista Galego er fast inventar i det galiciske parlament, så er det oftest færre end 10% af galicierne, der bakker op om partiet, der går ind for galicisk uafhængighed af Spanien.

I stedet var det i en lang årrække en tidligere minister under Franco, der blev præsident i Galicien, og det konservative Partido Popular har bortset fra en periode i midten af 0’erne siddet på magten i regionen. Alt tyder på, at det vil fortsætte, når der næste gang skal være valg i Galicien, selvom om Socialistpartiet er ved at være kommet på fode igen efter en skandale, der gav gevaldig modvind og medførte partilederens afgang kort før seneste lokalvalg.

Galicien klarer sig egentlig pænt, når man tager med i betragtning, at regionen er i den absolutte udkant af Spanien og traditionelt har været blandt de fattigste områder i landet. Arbejdsløsheden er på 15%, hvilket efter danske forhold er ret voldsomt, men ikke desto mindre passer meget godt med det generelle gennemsnit for Spanien. Og selvom trængte brancher som landbrug og fiskeri fylder en del i Galicien, er regionen heller ikke langt fra det spanske gennemsnit, når det gælder BNP pr. indbygger.

Med sin geografiske placering i det nordvestligste hjørne af Spanien har Galicien nogle helt andre klimatiske forhold end resten af Spanien. Hovedstaden er Santiago de Compostela, og mens de fleste turister i Spanien kommer for solskin og badestrande, så er Galicien og Santiago de Compostela bedst kendt for at være endestationen for pilgrimsruten El Camino. Desuden har Galicien nogle spændende traditioner indenfor gastronomi og vinproduktion, som er meget interessante at rejse efter, og med fiskeri som en vigtig industri, skylder enhver fiske- og skaldyrs-elsker sig selv at besøge regionen og nyde de lokale fiskeretter med et godt glas af Galiciens fineste druer til. Druesorter som Godello og Albariño findes stort set kun i Galicien, og hvis man søger lidt ind i Galicien, vil man også opleve andre særlige druesorter, der nyder godt af at være skærmet lidt af fra den regnfulde kyst. Og så er det bestemt ikke af vejen at stifte bekendtskab med den lokale variant af Grappa. I Galicien hedder drue-brændevinen Orujo, og den kan være et enormt betagende bekendtskab.

Santiago de Compostela er et af trækplastrene for turister i Galicien, og ellers er det især den storladne natur og de åbne vidder over Atlanterhavet, der gør regionen til et unikt rejsemål. De mange broer, der krydser fjorde og bugte nær kysten er charmerende i sig selv, og de gør en rundtur i Galicien til en oplevelse, uanset om du sidder i din egen bil, eller om du vælger bud eller tog.

Selvom strandene har en anden karakter og et andet publikum end i Syd- og Øst-spanien, så er der flotte og fantastiske strande i Galicien også, og hvis du er til historiske sights, så er de større byer på alle måder interessante med deres gamle romerske mure og historiske by-midter. I Pontevedra har man desuden gjort meget ud af holde bymidten fri for bil-trafik, og det har gjort den til et attraktivt sted at besøge, hvis man gerne vil kombinere en by-oplevelse med en vis form for fred og ro.

Øvrige store byer i Galicien er A Coruña og Vigo. Ligesom Pontevedra ligger Vigo omkring det berømte vinområde Rias Baixas, og byen er samtidig den største i regionen og Galiciens økonomiske centrum. Det er her, der er størst chance for at finde en vis grad af storbystemning, om end byen er mindre end Aarhus og kun en smule større end Odense.

Hvis du vil have et pejlemærke på, hvilken af de galiciske byer, der passer bedst til dit temperament, så skal du måske vende dig mod en af de klassiske galiciske betegnelser af deres egen selvforståelse. De siger nemlig, at i A Coruña morer man sig, i Pontevedra sover man, i Vigo arbejder man og i Santiago de Compostela beder man.

På den måde er Galicien måske et af de områder af Spanien, der kulturelt og mentalitetsmæssigt er tættest på os danskere. For i Galicien er der en selvironisk distance og genert tilbageholdenhed, der er ulig de store armbevægelser i Andalusien. I Galicien ser man gerne sig selv som lidt mystiske og reserverede, selvom man egentlig ikke bryder sig om det, og man underspiller hellere sin egen rolle end det modsatte. Således også når det kommer til den efter sigende relativt udbredte overtro i området. På spørgsmål om den sag, svarer en galicier gerne ’Jeg tror ikke på hekse, men de findes helt sikkert’.

For sportsinteresserede er det fodboldklubber som Celta Vigo og Deportivo La Coruña, der vækker størst genklang, selvom sidstnævnte lige nu kæmper i den næstbedste række. I sidste sæson var de således tæt på at blive overhalet af Lugo, der længe lå til at rykke op i den bedste række, men som gik i stå til sidst. Det store derby er dog stadig, når Celta Vigo og Deportivo La Coruña mødes i en kamp, hvor den glimrende lokale Estrella-øl flyder lystigt fra hanerne, og hvor den sydlige storby møder den nordlige.

Med traditioner, der rækker langt tilbage i tiden, spilles her også gælisk fodbold, der ellers bedst er kendt fra Irland, ligesom Rugby er en populær sportsgren. I basketball har Galicien et enkelt hold i den bedste række i form af Obradoiro, der hører hjemme i Santiago de Compostela, mens Cangas er regionens bedste håndboldhold i den bedste spanske liga. I individuelle sportsgrene er det roning og andre sportsgrene på vandet, der nyder størst succes, mens triatlon er ved at komme efter det.

Galicien er Spaniens Skotland – eller for den sags skyld det tætteste vi kommer på noget, der virker skandinavisk. Det er på mange måder en helt særlig region i Spanien, og selvom en rejse til Galicien ikke er ensbetydende med solcreme og parasoller, så er der masser af spansk kultur, smuk natur og imponerende mad- og vinoplevelser at rejse derned efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *