Sødligt og solrigt fra Andalusien

En sødlig og fyldig vin med et lidt tykt udtryk i både smag og stil.

Senorio de Nevada, Club de Barrica, 2012, Granada, Andalusien, Spanien

Det er langt fra første gang, at der er smækket en andalusisk vin fra Senorio de Nevada i glassene. Derfor er oplevelsen heller ikke en overraskelse, som det var første gang, hvor den sødlige og sødmefulde stil overrumplede smagsløgene.

Vinen er næsten sort i glasset, og i duften kan man fornemme en smule mynte, der giver et sjovt og friskt twist til helheden. Men først og fremmest så er det en vin, der emmer langt væk af solskin og varme, og den luner gevaldigt i sig selv, uanset om den nydes i sit eget kluma eller på en grå og våd dansk regnvejrsdag.

Det er sødligt, fyldigt og med et lidt tykt udtryk i både smag og stil.

Set til kr. 109,- v/6 fl. hos D’Wine